Ideen til opstart af bloggen er kommet efter at have læst "Vi forældre" fra november 2010, hvor der var en artikel omkring Annamette, som blokker ærligt men ikke privat om hendes hverdag med børn og kæreste. Se Annamettes blog via dette link: fuhrmannfordig.blogspot.com
Grundet bækkenløsning og rygsmerter er jeg deltidssygemeldt fra mit job og har derfor haft stort behov for at snakke og fortælle venner og familie om mine frustrationer og rastløshed.
Mange af mine veninder har foreslået mig at finde en ny hobby for at få ventetiden til at gå. Jeg har tidligere dyrket meget løb og spinning - meeeen det har kroppen nu sat sin helt egen stopper for! En veninde har foreslået, at jeg begynder at male, en anden at jeg begynder at hækle eller strikke, en har sågår anbefalet mig at starte som samler - NEJ TAK! I artiklen i "Vi forældre" så jeg begyndelsen på en spændende og anderledes hobby, hvor jeg samtidig får mulighed for at finde piger/damer/kvinder (hvad I helst vil kaldes) i samme eller lignende situation som mig i cyberspace! Det er ikke altid lige let at være gravid og ikke have kontrol over sin eget tempel, når hormonerne tager sine enorme rutcheture!
I dag er dagen, hvor et nyt og anderledes liv starter - Nu har jeg et sted, hvor jeg kan skrive (næsten) lige hvad der passer mig og få andres reaktioner herpå!
Så hvorfor ikke bare begynde med at få raset lidt ud?:
Allerede i uge 15 i min graviditet fik jeg konstateret bækkenløsning, 6. december. I starten plagede det mig ikke, men efterhånden er bækkenløsningen blevet årsag til en del irritation. Jeg har i en lang periode ikke kunne sove pga. af smerter hver gang, jeg vender eller drejer mig i sengen. I uge 19 ringede jeg og brokkede mig til min læge over min træthed. Der var ikke rigtig gang i dampkedlen længere, jeg var brugt og havde render under øjnene og var konstant lidt dvask og ugidelig, kunne ikke andet end at være på job fra 8.30 til 16.30 og så derefter gå direkte hjem i seng. Min læge sygemeldte mig en uge, da hun kunne se, at jeg var drænet for energi og i samspil med min fysioterapeut, jordemoder og lægen fandt vi ud af, at vi skulle prøve at se, om en deltidssygemelding ville hjælpe på min træthed. Jeg har ikke et hårdt fysisk job. Jeg er siddende stort set hele dagen. Men efter at have siddet i bare 45 minutter i samme stilling vralter jeg som en and, når jeg skal gå ud efter dokumenter i printeren. Mit job er fyldt med kundekontakt, stress via telefon og mail samt kunder, der kommer ind af døren i tide og utide (det skal der selvfølgelig være plads til). Sygemeldingen på en uge blev til ti dage, da jeg dagen efter mit lægebesøg lå med høj feber og influenza. Mit immunforsvar er/var svækket. Fire dage med influenza gik, på femte dagen var jeg stort set frisk, men på sjette dagen kom min mand hjem med INFLUENZA og 1,2,3 så lå jeg der igen. Feberen steg og jeg måtte ringe til jobbet og udskyde min tilbagekomst. Pisse hamrende irriterende, da jeg allerede følte mig som en byrde for min arbejdsgiver ved fremover at skulle være deltidssygemeldt. Men jeg kom tilbage efter en ikke helt så afslappende uge, som forventet og mødte ind klokken 8.30 til 12.30 - eller rettere det burde jeg. Jeg havde svært ved at overholde aftalen, jeg havde lavet med lægen. Det var svært at gå kl. 12.30 - jeg var jo først lige kommet i gang! De dage jeg gik til tiden, tog jeg arbejdet med hjem og vågnede flere gange om natten for at skrive ned på et stykke papir, hvad jeg skulle huske til næste dag, hvem jeg skulle ringe til eller skrive en mail, hvem der skulle overdrages en opgave til og om et møde evt. burde udskydes. Et sandt tankehelvede som hurtigt væltede mig af pinden igen. Jeg kunne ikke klare hele min 37-timers arbejdsuge i det rum, jeg var på job. 14 dage efter min deltidssygemelding var trådt i kraft, tog situationen endnu en drejning. Mine smerter i mit bækken blev værrere og bevægede sig nu hele vejen op igennem ryggen og ned i baller og ben. Min gang er blevet en del mere besværet og jeg lignede/ligner efterhånden en gammel dame, der mest af alt havde/har brug for et gangstativ! Jeg blev stresset, fik plukkeveer og vejrtrækningsproblemer og blev igen sygemeldt en uge! Den uge er nu gået og jeg starter mandag op på jobbet igen. Nu er mit kundeansvar blevet taget fra mig, og jeg skal "blot" lave hurtige ad hoc opgaver og opgaver, der kan løses fra den ene dag til den anden, så arbejdet ikke overnatter oppe i mit hoved. I den uge jeg har været hjemme, har jeg haft op- og (meget store) nedture. Jeg har følt mig svag, uansvarlig, dum og ugidelig. Jeg har følt svigt overfor mine kollegaer og min arbejdsplad. Min chef og kollegaer støtter mig og vil mig kun det bedste. De har accepteret situationen - MEN DET HAR JEG IKKE. Flere af dagene i den forgangne uge har jeg brugt på at være sur på mig selv, fordi jeg ikke lever op til mine egne krav og forventninger - Hvorfor kan jeg ikke bare klare mit job!?!
Mine tanker snurrer/snurrede rundt i hovedet på mig, så meget at jeg, når jeg lukkede øjnene følte svimmelhed.
Dog har jeg også brugt ugen på at gå til ekstra fysioterapi og være god ved mig selv ved at sove og slappe af, når behovet har været der. Dette har medført, at jeg har haft nogle dage, hvor jeg har kunne sove igennem og har fået en mere normal gang, fordi mine smerter har været aftagende.
Igår var jeg på "besøg" på jobbet for at aftale næste uges strabasser og fremgangsmåde. Det resulterede dog i fem siders noter på natbordet omkring alle de ting, jeg skal have tjek på på mandag - Det er muligvis ikke det bedste tegn? Men det er værd at prøve at komme på job igen - jeg kan ikke holde ventetiden ud herhjemme. Jeg bliver RASTLØS!!!!
Er der nogle, der har været i samme situation og haft samme tanker, så skriv meget gerne en kommentar til dette indlæg.
Mandag, i overmorgen, skal jeg til andet graviditetsbesøg hos lægen, hvor vi igen også skal snakke om min jobsituation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar